Premier League

Medie: Mange PL-topklubber lurer på Dortmund-guldfugl

Jamie Gittens har gang i noget af en sæson i Borussia Dortmund.

Jamie Gittens jubler efter ny scoring for Dortmund
Foto: Damir Sencar/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han åbnede ballet i ‘Der Klassiker’, og han har generelt gang i en god sæson.

Den 20-årige Borussia Dortmund-stjerne Jamie Gittens er på manges læber i disse dage.

Og det er ikke kun fodboldfans, der kigger betaget med – flere af topklubberne i Premier League er nemlig også interesseret i den 20-årige englænder.

I hvert fald hvis man skal tro det tyske Sky Sports.

Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg beskriver nemlig, at både Arsenal, Liverpool, Chelsea og Tottenham er interesseret i den lynhurtige Gittens. Og hovedpersonen selv drømmer angiveligt også om en fremtid i Premier League.

Men han bliver næppe en billig herre at få fingrene i.

Gittens har nemlig kontrakt med Dortmund helt indtil 2028, og ifølge Sky Sports ønsker Dortmund i omegnen af 100 millioner euro – svarende til cirka 745 millioner kroner – hvis de skal af med guldfuglen.

I 12 Bundesliga-optrædener i denne sæson har Gittens lavet fire mål og tre assists.

Dortmund indtager aktuelt femtepladsen i Bundesligaen, hvor de har tre point op til andenpladsen, som Eintracht Frankfurt sidder på.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P