FA Cup

Udlejet Spurs-målmand scorer i ni minutters overtid

Tottenham-ejede Josh Keeley headede lørdag Leyton Orient videre i FA Cuppen.

Tottenhams unge målmand Josh Keeley i aktion.
Foto: Tottenham Hotspur

Lørdag var der lidt tiltrængt opmuntring til Leyton Orient.

Bundholdet fra League One så ellers ud til at forsætte sin miserable sæsonstart hjemme mod Oldham Athletic fra den femtebedste engelske række i FA Cuppen.

Gæsterne fra Oldham var kommet foran 0-1 i FA Cuppens anden runde, men så tog den Tottenham-ejede målmand Josh Keeley sagen i egne hænder.

Ni minutter inde i kampens overtid gik irske Keeley med frem på et frispark, og her headede han Thomas James’ frispark i mål til 1-1.

Du kan se målet her:

I kampens forlængede spilletid brændte Daniel Agyei straffe for Leyton Orient, men i den forlængede spilletids overtid gjorde selvsamme Agyei det så godt igen med sin scoring til 2-1.

21-årige Josh Keeley forlængede sidst i august sin kontrakt med Tottenham samtidig med at han blev udlejet til Leyton Orient. Hans kontrakt i Tottenham løber nu til 2027.

Holdene fra Premier League og Championship træder ind i FA Cuppens tredje runde, som spilles i weekenden den 11. januar. Dermed kan der vente markant vanskelige modstand for Leyton Orient i den kommende runde.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P