Æresdivisionen

Stor krise til trods – Ajax-dansker drømmer om trofæer

Anton Gaaei og resten af Ajax kæmper med tingene, men ambitionerne er store.

Anton Gaaei vinder hovedstødsduel for Ajax
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er nye tider i Ajax.

Klubben fra den hollandske hovedstad har ikke formået at fastholde det vanlige jerngreb, den i mange år har haft om Æresdivisionen.

Aktuelt ligger storklubben nummer tre i ligaen og klarer sig dermed bedre end i sidste sæson, hvor man sluttede på femtepladsen. Den nye virkelighed i Ajax har danske Anton Gaaei beskrevet overfor det hollandske medie De Telegraaf.

– Vi vil være mestre hvert år. Dog står vi i en ny virkelighed. Men intet er umuligt.

– Vi giver alt, hvad vi har i alle kampe. Så må vi se, hvor det får os hen, når sæsonen slutter.

Foruden klubbens nuværende krise, satte Gaaei ligeledes ord på sin egen start på Ajax-tilværelsen, der var rigtig svær for den 22-årige dansker.

Starten af Ajax-karrieren bød på få spilminutter, og danskeren var til tider udskældt, når han endelig spillede.

– Jeg kan bruge erfaringerne fra sidste sæson. Men egentlig foretrækker jeg at se fremad, og det er her, jeg skal lægge min energi.

– Første år var lærerigt, men jeg ser den nye sæson som en ny start for mig, lyder det alt sammen fra danskeren i interviewet med Telegraaf.

Ajax tørner søndag sammen med NEC Nijmegen, der ligger nummer ni i Æresdivisionen.

En sejr kan sende Gaaei og Ajax op på andenpladsen, såfremt Utrecht smider point.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P