3F Superligaen

En måned efter Derby: Politiet forventer flere anholdelser

Københavns Vestegns Politi er langt fra færdige med efterforskningen i kølvandet på seneste københavnerderby.

Politi på banen grundet tumult mellem fans før 3F Superliga-kampen mellem Brøndby IF og FC København på Brøndby Stadion, søndag den 27. oktober 2024.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I en artikel med DR Sporten fortæller Tenna Wilbert, politiinspektør hos Københavns Vestegns Politi, at politiet vil hæve antallet af sigtelser for fans, der bærer maskering.

I den forbindelse fortæller hun, at selvom det er en måned siden, at det kaotiske Derby blev afviklet, så er politiet ikke i mål med efterforskningen.

– Hvis man tager en kamp som den mellem Brøndby og FC København for en måned siden, der forventer vi fortsat anholdelser og sigtelser for maskering, siger Tenna Wilbert.

Politiet vil særligt intensivere arbejdet med at identificere fans, som bærer maskering.

DR Sporten har søgt aktindsigt i ti danske politikredse for at få overblik over, hvor mange anholdelser og sigtelser der er foretaget for overtrædelse af maskeringsforbuddet til fodboldkampe siden 2018.
Tallet er 382 personer.

Og her er antallet slet ikke højt nok ifølge politiinspektøren.

– Vi ville gerne have, at tallet var højere. Vi vil gerne have flere sigtelser, og det er også noget, vi arbejder med. Hvordan vi får flere stillet til regnskab for maskering er helt sikkert et opmærksomhedspunkt, siger Tenna Wilbert.

Herudover fortæller politiinspektøren, at selvom man i momentet slipper fra en sigtelse, så er det ikke ensbetydende med, at politiet ikke efterforsker disse personer.

– Vi kigger hele tiden på, om vi senere kan pille dem ud, hvis de har smidt maskeringen og er et sted, hvor de ikke står midt i en flok, siger Tenna Wilbert.

Når Brøndby spiller, har der siden 2018 været 54 sigtelser hos Københavns Vestegns Politi ifølge DR’s oplysninger. Derudover har der været 60 sigtelser hos Københavns Politi.

Det seneste Derby kastede både bøder og tilskuerstraf til både BIF og FCK.

Efter Derby-uro: Fem personer identificeret – 14 undersøges

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P