BIF-komet blev matchvinder: Har ventet på det
Noah Nartey er glad for, at han kunne bidrage til Brøndbys sejr over AaB med sit første Superliga-mål.
Noah Nartey var på pletten fredag aften.
Her blev den unge Brøndby-komet matchvinder i sejren over AaB.
Og netop den scoring var noget, som Noah Nartey havde glædet sig til at kunne bidrage med, da han i store dele af efteråret har været at finde på bænken.
– Det var selvfølgelig fedt. Det er noget, jeg har gået og ventet på. Nu har jeg haft en lille pause, hvor jeg ikke har spillet så meget, så det var dejligt at komme ind på holdet og bidrage med et mål, siger Noah Nartey til Viaplay efter kampen.
Nartey sætter også ord på, hvordan det er at blive valgt til igen for første gang i ti Superligakampe.
– Alle fodboldspillere vil selvfølgelig gerne spille, så at starte inde gør altid en glad. Så jeg var selvfølgelig glad og klar til at komme ind på holdet og bidrage med det, jeg kan, siger han.
Den 19-årige Brøndby-midt bliver også forholdt en lidt finurlig situation, da han forlængede sin aftale med de blå-gule kort før hans eksklusion fra stratopstillingen, hvor han ellers mere eller mindre var fast inventar.
Men det lægger han ikke så meget i.
– Det er ikke noget, jeg går og tænker over. Det er trænerens beslutning, om han vil starte med mig eller ej.
– Jeg kan godt sige, det måske er lidt spøjs timing, men det er, hvad det er. Det er stadig trænerens beslutning, slutter Noah Nartey med et smil på læben.
Brøndby IF slutter efteråret og går på vinterpause med på femtepladsen i Superligaen.
Ærlig Vallys: Minder lidt om SønderjyskeDen femteplads er dog i fare, og klubben fra Vestegnen kan kun holde den, hvis Silkeborg IF og FC Nordsjælland enten taber ellers spiller deres kampe uafgjorte i 17. spillerunde.
Se hele interviewet med Noah Nartey i videoen øverst i artiklen