Kan det virkelig være sandt? Vild statistik i UEFA-turnering
I Conference League må ét hold have fodboldhistoriens største favoritværdighed i UEFA-regi, hvis man udelukkende lægger vægt på den økonomiske overlegenhed.
Mens Liverpool har gang i en suveræn sæsonindledning i Champions League, så har Premier League-kollegerne fra Chelsea gang i lidt af det samme i den meget mindre og usammenlignelige UEFA-turnering Conference League.
Begge mandskaber har således fået maksimumpoint i de europæiske turneringer, men i Chelseas tilfælde har man en favoritværdighed af hidtil uset karakter, hvis man skal gå økonomisk og statistisk til værks.
Således har The Blues en trupværdi, som overstiger samtlige af de øvrige 35 klubbers trupper i Conference League – herunder hold som AS Roma, Fiorentina, Real Betis og F.C. København.
Chelseas trup har således en samlet værdi på cirka 1,6 milliarder euros – ifølge Transfermarkts data – mens de øvrige 35 klubbers trupper i selvsamme turnering har en sammenlagt værdi på cirka 1,5 milliarder euros.
Skulle Chelsea gå hen og leve op til sin enorme favoritværdighed og vinde turneringen, så bliver de det første klubhold i fodboldhistorien til at fuldføre et sandt UEFA-hattrick.
Chelseas Conference League-kampagne:
Kvalifikation:
22:08: Chelsea – Servette 2-0
29:08: Servette – Chelsea 2-1
Hovedturnering:
03:10: Chelsea – Gent 4-2
24:10: Panathinaikos – Chelsea 1-4
07:11: Chelsea – Noah 8-0
28:11: Heidenheim – Chelsea
12:12: FC Astana – Chelsea
19:12: Chelsea – Shamrock Rovers
De bliver dermed det første hold til at erhverve sig Champions League-, Europa League- og Conference League-trofæerne.
Torsdag aften skal Chelsea – med danske Filip Jørgensen på kassen – for fjerde gang i sæsonen i Conference League-aktion, når man på udebane tørner sammen med Bundesliga-mandskabet FC Heidenheim.
Stjerne afslører: Forlod England af en helt særlig grundHer er det kickoff klokken 18.45 i en kamp, som man kan følge direkte på Disney+, hvis man da ikke foretrækker F.C. Københavns udebaneopgør mod Dinamo Minsk, som spilles på selvsamme tidspunkt i selvsamme turnering.