Premier League

Bombe i City-retssag – Her ventes dommen at falde

Der går angiveligt lang tid før Manchester City får sin endelige dom i en meget omtalt retssag, hvor klubben retsligt er ved at blive undersøgt for en lang række potentielle brud.

Manchester City ventes først at få sin dom i en meget omtalt retssag i den kommende sæson.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der er skrevet et nyt kapitel i sagaen om Manchester City og den retssag, der lige nu pågår bag lukkede døre.

De tidobbelte Premier League-mestre ventes nemlig først at få sin endelige dom i den kommende sæson, hvor forventningen i fodboldkredse ellers lød på, at den ville falde i begyndelsen af det nye år eller i slutningen af denne sæson.

Det erfarer The Lawyer.

Helt konkret er Manchester City retsligt ved at blive undersøgt for 115 brud, som i værste konsekvens ville kunne blive straffet med en pointreduktion, der vil sende Pep Guardiola og co. ned i den næstbedste engelske række – Championship.

Den igangværende høring, der altså pågår bag lukkede døre, begyndte i september, og der var en klar forventning om, at den proces ville vare omkring ti uger.

Det melder føromtalte medie nu, at det er en saga blot, da det nu hævdes, at en dom og en eventuel anke vedrørende retsmødet – som efter den oprindelige plan – skulle afsluttes medio december, nu kan tage adskillige måneder.

Hvad sker der i City? – Laudrup-brødrene har svaret

Manchester City skal atter i aktion på søndag 1. december, når man gæster Anfield og Liverpool i Premier League.

Her er kickoff sat til klokken 17, og man kan følge kampen direkte på See og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P