Champions League

Utroligt comeback: For mig er de fortsat verdens bedste

Brian Priske var ekstatisk efter Champions League-mødet med Pep Guardiola, hvor Feyenoord lavede et vildt comeback mod Manchester City.

Brian Priske tog tirsdag aften et Champions League-point med sig hjem fra Manchester, da kampen mellem Manchester City og Feyenoord endte 3-3.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Brian Priske delte tirsdag aften sidelinje med en af de bedste managers nogensinde, da Manchester City og Pep Guardiola tog imod danskeren og Feyenoord i Champions League.

Det var dog danskeren og dennes hollandske mandskab der stjal alle de positive overskrifter efter kampen, da man lavede et sensationelt comeback ved at vende et truende nederlag på 3-0 til 3-3 i kampens slutfase på Etihad Stadium.

Det var derfor en ekstatisk dansker, der mødte pressen efter kampen, hvor han gav sit hold stor kredit:

– Det var en uvirkelig aften og en uvirkelig kamp også, indleder Brian Priske således og fortsætter:

– For mig er Manchester City fortsat det bedste hold i verden, men de kæmper tydeligvis med nogle elementer i øjeblikket. Selvom de var foran med 3-0, gav de tre nøglemomenter væk, som vi udnyttede til slut.

– Det var en bemærkelsesværdig præstation og en bemærkelsesværdig mentalitet fra vores side.

Du kan se hele interviewet med Brian Priske øverst i artiklen

Billede af Guardiola går viralt – Nu forklarer han

Mens Manchester City og Pep Guardiola på søndag skal en tur til Anfield for at krydse klinger med Liverpool i Premier League, så skal Brian Priske og Feyenoord allerede lørdag i aktion igen.

Her kommer Fortuna Sittard nemlig forbi De Kuip i den hollandske Æresdivision, hvor Feyenoord i skrivende stund indtager en fjerdeplads – otte point efter førerholdet PSV.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P