Premier League

Maresca om rotationsplaget stjerne: Vil beholde ham

Enzo Maresca vil ikke af med en af Chelseas offensive esser, selvom han sidder meget på bænken.

Nkunku, Feliz og Hall i aktion for Chelsea.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Christopher Nkunku blev hentet til Chelsea for i omegnen af 600 millioner kroner i 2023.

Sidenhen har spilletiden været begrænset for den 27-årige franskmand, der både har været plaget af skader, men som også har fået lov at starte på bænken mange gange.

De mange timer på bænken til trods afviser Chelseas træner, Enzo Maresca, at der er noget problem med Nkunku.

For selvom Nkunku blot har spillet 163 Premier League-minutter denne sæson, afviser træneren et potentielt salg.

Ifølge Fabrizio Romano har Maresca gjort dette ganske klart.

– Planen er at beholde Nkunku. Helt bestemt.

På pressemødet, hvor Marescas udtalelser stammer fra, gav han desuden udtryk for, at den begrænsede spilletid udelukkende skyldes Chelseas offensive styrke, hvor der er mange spillere, som ikke nyder at forsvare.

Torsdag klokken 18:45 kan Nkunku, hvis tendensen fortsætter, se frem til spilminutter, når Chelsea møder Heidenheim i Conference League.

Kampen kan ses på Disney+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P