LaLiga

Jublende Yamal: Et utroligt år der også slutter utroligt

FC Barcelona-teenageren har haft et 2024, som han næppe glemmer lige foreløbigt.

Lamine Yamal ved Ballon d'Or-ceremonien.
Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix

Spansk mester, Europamester, OL-vinder og nu også Golden Boy-vinder.

Lamine Yamal har sine 17 år til trods allerede vundet flere og større titler, end de fleste professionelle fodboldspiller gør i løbet af hele deres karrierer.

Onsdagens Golden Boy-titel er delvist med til at sætte et punktum for et 2024, hvor Lamine Yamals markedsværdi er steget fra 60 til 150 millioner euro – ifølge Transfermarkt.

Selv er den spanske teenager da også ganske fint tilfreds med sit år.

– For mig er der stolthed ved at vinde Golden Boy. Jeg er meget glad – det er en drøm.

– Jeg ønsker ikke at glemme mine holdkammerater, mine trænere, staben hos både Barca og det spanske landshold. Det har været et utroligt år, og det slutter også på en utrolig måde, lyder det fra Lamine Yamal.

Officielt: Lamine Yamal skriver sig ind på fornem liste

Lige nu har Lamine Yamal kontrakt med FC Barcelona til sommeren 2026.

Rygter vil dog vide, at den kontrakt snart bliver forlænget.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P