Hvad sker der i City? – Laudrup-brødrene har svaret
Michael og Brian Laudrup har en forklaring på, hvorfor Pep Guardiola og Manchester City er inde i en slem resultat- og spillemæssig krise.
Uden sejr i seks kampe i træk.
Det er den skrækkelige og noget uvante statistik, som Pep Guardiola netop nu må forholde sig til.
Men hvorfor står det pludselig så slemt til i Manchester City, som i sidste uge ellers offentliggjorde en kontraktforlængelse med en af de dygtigste – og mest vindende – managers nogensinde?
Det har Laudrup-brødrene et analytisk bud på.
Efter 3-3 fadæsen mod Feyenoord tirsdag aften i Champions League, kom Viaplay-eksperterne nemlig med sine analyser på Citys største problemer netop nu:
– Man kan snakke om, at man mangler Rodri. Han mangler selvfølgelig på nogle områder. Specielt det der område foran forsvaret, som i nogle tilfælde har kostet dyrt i de her kampe, men det er jo ikke forklaringen på det hele, indleder Michael Laudrup, hvorefter Brian supplerer:
– Hvad er det egentlig, der sker i øjeblikket? Michael er lidt inde på, at Rodri – der lige er blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller – ér det der bindeled defensivt og offensivt.
– Det er ham, som kan stoppe rigtig meget og skabe rigtig meget, når han har bolden. Udfordringen er bare i øjeblikket hos Manchester City, at de laver ukarakteristisk mange opspilsfejl.
Michael Laudrup knytter i analysen også en kommentar til, at han reelt er overrasket over, at Pep Guardiola valgte at forlænge sin aftale i sidste uge:
– Jeg er også overrasket. Txiki Begiristain stopper med udgangen af denne sæson som sportsdirektør efter mange år, så der tænkte jeg, at så er det måske også nu, at Guardiola vil stoppe.
Utroligt comeback: For mig er de fortsat verdens bedste– De har også stadigvæk alle de sager kørende. Er det 115 punkter? Som man ikke rigtig ved, hvad vej går, lyder det fra Michael Laudrup.
Du kan se hele analysen i videoen øverst i artiklen.
Pep Guardiola sender næste gang sit mandskab i aktion på søndag 1. december, når Anfield danner ramme om et topopgør i Premier League.
Her tørner tabellens nuværende top 2 i form af Liverpool og Manchester City nemlig sammen klokken 17 i en kamp, som man kan følge direkte på See og Viaplay.