3F Superligaen

Dobbelt-kritik af FCK-spillere: De er ikke gode nok

Peter Sørensen er ikke ligefrem begejstret for Jacob Neestrups valgmuligheder på særligt en position.

Peter Sørensen er ikke ligefrem begejstret over Jacob Neestrups valgmuligheder på målmandsposten.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Målmandspositionen i F.C. København har i den seneste tid været til debat, efter Jacob Neestrup i forrige runde valgte at smide en bombe.

Han valgte således at bænke sommerkøbet Nathan Trott for i stedet at give Theo Sander chancen mod AGF.

En chance, den 19-årige keeper greb til perfektion, og i den seneste kamp var han således blevet genvalgt på bekostning af englænderen.

Men ifølge Viaplay-eksperten, Peter Sørensen, er ingen af de to målmænd gode nok til F.C. København:

– Jeg mener ikke, at Theo Sander – på trods af den erfaring, som vi taler om, han har fra AaB – er det rigtige sted i forhold til at kunne gå ind og løfte den opgave, som det er at være målmand for FCK, siger Peter Sørensen om Sander, der før skiftet til FCK fik 15 kampe for AaB’s førstehold, og fortsætter:

– For den erfaring han har fra AaB, er ikke nogen god erfaring. Det er snarere en erfaring, som peger i retning af, at han ikke er god nok, lyder det fra Peter Sørensen, der supplerer sin analyse med, at Theo Sander leverede et målmandsdrop i kampen mod Lyngby, som FCK dog vandt med 2-1.

– Så uanset hvor god og talentfuld han er, så bliver man nødt til at vurdere på baggrund af det, man ser i kampene for vores vedkommende.

Du kan se hele analysen i videoen øverst i artiklen.

Foruden de to målmænd råder Jacob Neestrup også over islandske Runar Alex Runarsson, som har en fortid hos blandt andre Arsenal og FC Nordsjælland.

FCK bekræfter: Rasmus Falk færdig for i år

Trods kritikken er F.C. København blot en enkel kamp fra at kunne overvintre på 3F Superligaens førsteplads, som de i skrivende stund deler sammen med FC Midtjylland med samme pointantal.

I sidste runde – inden den hjemlige liga går i vinterhi – vil en sejr til løverne på hjemmebane mod FC Nordsjælland nemlig definitivt sikre dem duksepladsen frem til i hvert fald februar, hvor 3F Superligaen atter genoptages.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P