Europa League

Det lysner i United: To profiler er vendt retur

Ruben Amorim kan glæde sig over, at to af hans stærkeste kort i defensiven ikke er langt fra at kunne gøre comeback.

Ruben Amorim kan glæde sig over, at han snart har to profiler tilgængelig igen.
Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

Torsdag aften kan Manchester Uniteds fans for første gang byde Ruben Amorim velkommen på Old Trafford, når den portugisiske manager træder ind på Drømmenes Teater i sin hjemmebanedebut.

Her er Bodø/Glimt modstanderen i Europa League, men kampen kan også blive et gensyn med to af Uniteds største defensive profiler, da både Lisandro Martinez og Harry Maguire er tilbage på træningsbanen.

Det melder klubben onsdag på sin hjemmeside.

Mens Harry Maguire ikke har været i aktion for Manchester United siden 6. oktober, så har Lisandro Martinez blot misset den seneste kamp.

Dog er det ikke definitivt givet, at der venter spilletid for de to, da klubben endvidere oplyser, at man fortsat afventer deres egentlige tilgængelighed til Europa League-opgøret.

I den seneste kamp valgte den debuterende United-manager at stille fra start med et tremandsforsvar bestående af Jonny Evans, Matthijs de Ligt og Noussair Mazraoui, som dog ikke var en udpræget succes.

Skidt nyt for Højlund? United lurer på Bundesliga-bomber

Således måtte man som bekendt nøjes med at hive det ene point med sig hjem efter et skuffende 1-1 resultat mod oprykkerne fra Ipswich.

Ruben Amorims hjemmebanedebut for Manchester United står til at begynde torsdag aften klokken 21.00 og kan følges direkte på Disney+.

Opdateret klokken 14.20: Ruben Amorim har på dagens pressemøde bekræftet, at Lisandro Martinez er tilgængelig til kampen, mens det er for tidligt med Harry Maguire.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P