Barca-stjerne: Jeg kan godt lide min nye rolle
Barcas midtbanestyrmand har angiveligt fundet sig til rette på sin nye position.
Pedri kan være løsningen på et flerårigt problem.
Siden afgangen af klublegenden Sergi Busquets, har Barca ledt med lys og lygte efter en erstatning, der kunne stå for det opbyggende spil.
Selvom det ikke ligefrem er en én til én erstatning, tyder det nu på, at den catalanske storklub har fundet sin mand til opgaven.
Efter trænerskiftet i sommer har Pedri nemlig fundet sig til rette en my længere tilbage i banen, hvor han tager del i det opbyggende spil.
Den nye rolle er faldet i god jord hos den unge magiker.
– Jeg føler, at jeg har det meget godt. Jeg kan godt lide at spille længere tilbage i banen, hvor jeg har mere kontakt med bolden, udtaler 22-årige Pedri ifølge Mundo Deportivo.
Spanieren har leveret tre mål og to oplæg i sine 19 optrædender i denne sæson.