
Video: Lewandowski scorer historisk mål
Robert Lewandowski har nu scoret 100 gange i Champions League. Se det historiske mål her.

Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og… Robert Lewandowski.
Sidstnævnte har nu skrevet sig ind i historiebøgerne som en af de mest scorende spillere i Champions League.
Den polske angriber er nemlig den blot tredje spiller nogensinde, der har scoret 100 mål i turneringen.
Tirsdag aften har den målfarlige FC Barcelona-bomber nemlig scoret til 1-0 mod Stade Brest på et straffespark, som dermed markerer Lewandowskis indtog i det fine, trecifrede selskab.
Ronaldo med 140 mål og Messi med 129 er de to eneste, der ligger foran polakken på listen over de mest scorende spillere i Champions League.

Robert Lewandowski scorede sit første mål i Champions League for 13 år siden.
Dengang spillede han for Borussia Dortmund, da han den 19. oktober 2011 scorede tyskernes enlige mål i et 3-1-nederlag til Olympiacos.

Scoringen mod Brest er Robert Lewandowskis 21. scoring i 19 kampe i denne sæson.
Se Robert Lewandowskis mål nummer 100 i Champions League i videoen øverst i artiklen