
Juventus-colombianer opereret for korsbåndsskade
Den 23-årige venstreback tager nu hul på et genoptræningsforløb.

Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix
Operationen var en komplet succes.
Sådan er den bogstavelige beskrivelse fra Juventus, efter Torino-klubbens venstreback Juan Cabal er blevet opereret for sin korsbåndsskade.
Operationen, der var en rekonstruktion af det forreste korsbånd, blev foretaget på Hôpital Privé Jean Mermoz i franske Lyon.
Juan Cabal kom til Juventus fra Hellas Verona i sommer, og indtil videre er det blevet til i alt ni kampe for Den Gamle Dame.