Brasiliansk fodbold

Gremio-præsident maner til ro efter Braithwaite-rygter

Martin Braithwaite var angiveligt havnet i clinch med Gremios president.

Martin Braithwaite fejrer en scoring for Gremio.
Foto: Diego Vara/Reuters/Ritzau Scanpix

Martin Braithwaite trækker jævnligt overskrifter i Brasilien.

Det seneste nye på rygtebørsen er, at den tidligere FC Barcelona-spids er røget i clinch med Gremios præsident, Alberto Guerra.

Efter sigende skulle Braithwaite være gået til Guerra med ‘konstruktiv kritik’.

Det meldte den brasilianske journalist Diogo Rossi, som også mente at vide, at det bestemt ikke var faldet i god jord hos Gremio-præsidenten.

Angiveligt havde Braithwaite givet udtryk for, at træning, forberedelse til kampe samt andre ting kunne være bedre i klubben.

Martin Braithwaite fejrer en scoring for Gremio.
Foto: Diego Vara/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har fået Alberto Guerra til at række ud til journalisten gennem sine pressefolk for at mane rygterne til jorden.

Her lyder beskeden altså, at præsidenten aldrig har haft den samtale med Braithwaite.

Det rapporterer det brasilianske medie Zona Mista.

En del af årsagen til konflikten bunder efter sigende i Gremios skuffende sæson, hvor man i skrivende stund blot har tre point ned til stregen.

Af den grund er klubbens træner, Renato Portaluppi, under stort pres.

Den nu 33-årige esbjergenser har hidtil spillet 16 kampe for Gremio, hvor han står noteret for syv scoringer og to oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P