NordicBet Ligaen

Stor interesse for OB-angriber: Håber at holde på ham

Troels Bech afslører, at der er interesse for Nordic Bet Ligaens topscorer.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB er i toppen af NordicBet Ligaen med et godt hul ned til de øvrige.

Før aftenens kamp mod Vendsyssel har fynboerne ni point ned til Fredericia og 12 point til Esbjerg på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Derfor er OB’s sportsdirektør Troels Bech tanker allerede begyndt at kredse lidt om, hvad der skal ske til sommer.

– Vi kan ikke planlægge efter noget, når vi kun er halvvejs igennem sæsonen. Derfor planlægger vi i to spor, men vi kigger også ind i en virkelighed, hvor vi kan være i Superligaen til sommer, fortæller Troels Bech til Viaplay.

I jagten på den eftertragtede oprykning er der særligt en mand, som Troels Bech håber, han kan holde i det fynske.

21-årige Luca Kjerrumgaard er i efteråret noteret for 12 mål og fem assists i 12 NordicBet Liga-kampe og fører derfor topscorerlisten.

– Det er klart, at udover vi har en ret til at holde ham, så har han et drive. Og med de præstationer, han har leveret i fire måneder, hvoraf han var skadet i den ene, der har der været en masse interesse, siger sportsdirektøren.

– Det kan jeg godt forstå, for hold op, hvor er han en interessant spiller. Men lad os prøve at se, hvad han kan præstere over et helt år, så tror jeg, der er endnu flere, der bliver interesseret, og så kan det være svært at holde på ham, slutter Troels Bech.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P