Premier League

Skidt nyt for Højlund? United lurer på Bundesliga-bomber

Rasmus Højlund kan blive en konkurrent rigere i Manchester United.

Victor Boniface i aktion for Bayer Leverkusen.
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der er kommet nye boller på suppen i Manchester United.

Ruben Amorim har nemlig gjort sit indtog i klubben, og i portugiserens debut, blev der ikke kigget Rasmus Højlunds vej.

Den danske landsholdsangriber var nemlig ikke at finde i startopstillingen, men måtte i stedet nøjes med godt 20 minutter som indskifter.

Nu kan der være flere dårlige nyheder på vej.

Ifølge den tyske transferjournalist Florian Plettenberg har Manchester United nemlig en ny angriber i kikkerten.

Angiveligt har De Røde Djævle således Bayer Leverkusens farlige nigerianer Victor Boniface på listen over kandidater.

Victor Boniface i aktion for Bayer Leverkusen.
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Boniface har kontrakt med Leverkusen frem til 2028, hvorfor en handel i så fald vil blive dyr for United.

Alt andet lige melder Plettenberg dog, at Manchester United aktivt leder efter forstærkning til det forreste geled.

Hvis det ikke bliver til vinter, så har De Røde Djævle planer om at lande en ny angriber senest til sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P