Nørgaard indrømmer: Savner at spille på Brøndby Stadion
Christian Nørgaard oplevede både rigtig gode og mindre goder sider ved fansene i Brøndby.
I alt 147 kampe blev det til i den blå-gule trøje.
Den nuværende Brentford-anfører Christian Nørgaard nåede i alt fem sæsoner i Brøndby, hvor han i perioden fra 2013 til 2018 blev lidt af en fanfavorit på Vestegnen.
I DR-programserien Indersiden bliver Nørgaard af vært og tidligere F.C. København-spiller Viktor Fischer spurgt ind til, om han har haft oplevelser af særlig voldsom karakter i forbindelse med Brøndbys fans, og særligt én episode står klart for landsholdsspilleren.
– Da vi smed mesterskabet i Horsens (i 2018, red.), da havde vi AaB i den sidste kamp hjemme, og da så man knytnæveslag blandt egne fans, og fans der var meget konfronterende mod os, som om; Nu var det vores tur til at få én, for “Hvordan fanden kunne vi smide det her”.
– Det synes jeg ikke, var behageligt, og det er måske der, den kammer lidt over, forklarer Nørgaard, der dog straks indrømmer:
– Men jeg kan også mærke, at jeg savner det jo også lidt. Jeg savner jo også lidt det der med at spille for et fyldt Brøndby Stadion, hvor der bare bliver sunget igennem hele kampen.
Christian Nørgaard sætter vild Brentford-rekordChristian Nørgaard nåede at vinde en enkelt titel med Brøndby, da vestegnsklubben i 2018 vandt pokalfinalen over Silkeborg.
Du kan høre hele Indersiden-episoden her, hvor Viktor Fischer og Christian Nørgaard blandt andet mindes de gamle derby-kampe mellem FCK og Brøndby sidst i afsnittet.