Lyngby-profil kan være fortid i klubben: Åben for det meste

Der resterer kun syv måneder af hans nuværende kontrakt, og der er ingen forhandlinger igang.

Lyngbys Frederik Gytkjær i superligakampen mod Randers.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mange tidligere spillere kan påråbe sig øgenavnet Mr. Lyngby.

Der kan dog ikke være nogen tvivl om, hvilken spiller i den nuværende trup, der har det prædikat.

Frederik Gytkjær er med sine 239 førsteholdskampe med afstand den spiller i Lyngby-truppen, der har spillet flest kampe for klubben.

Kamptotalen kan dog være på vej mod et punktum.

Til Tipsbladet fortæller Gytkjær, at der ingen dialog er med klubben om en kontraktforlængelse, og derfor kan han være på vej ind i sit sidste halvår som Lyngby-spiller.

– Det er jo fakta og noget, jeg må forholde mig til. Jeg viser mig fint frem, så jeg er også åben for det meste. Det er ikke så tit, jeg har oplevet at stå med et halvt år tilbage af min kontrakt, så det er også en lærerig periode for mig, lyder det fra den 31-årige angriber.

Frederik Gytkjær har foruden en toårig afstikker til norske Haugesund spillet i Lyngby hele sin seniorkarriere.

Efter at være startet inde i de første fem kampe i denne sæson er det særligt på det seneste blevet mere sparsomt med spilletiden til klubbens viceanfører.

Hele ni Lyngby-spillere har således fået mere spilletid end Gytkjær i denne sæsons Superliga.

Selv hvis Frederik Gytkjær og Lyngby skulle nå til enighed om en ny kontrakt, vil angriberen få vanskeligt ved at nå klubbens kamprekord. Den sidder Michael Schäfer nemlig på med hele 482 førsteholdskampe i perioden fra 1977 til 1991.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P