Jupiler Pro League

Cheftræner hylder Dolberg: Kan andet end at være i feltet

David Huber nyder, at danskeren viser en vild målform.

Foto: David Catry/AFP/Ritzau Scanpix

Ti mål i fem kampe.

Det er Kasper Dolbergs realitet, hvor han særligt viste de flotte offensive takter mod Gent, som Anderlecht kørte over med 6-0. Her kom danskeren på måltavlen to gange og var en enkel gang i oplæggerrollen.

Efter kampen var cheftræner David Huber meget tilfreds med danskeren, og i den forbindelse understregede Brian Riemer-erstatningen, at Dolberg har flere kvaliteter, end man tror.

– Den dreng har langt flere kvaliteter end blot at være en spiller i feltet. Han skal inddrages i spillet og opfordres til også at være en del af kampen, når holdet ikke har bolden, siger cheftræneren.

– Han føler sig godt tilpas med det, og som træner kan jeg kun være glad for det. Han er en angriber fuld af selvtillid, og han har nemt ved at score.

Herudover har David Huber et ønske i forhold til Dolbergs kommende kampe.

– Han har det godt lige nu, og som træner kan jeg kun være glad for præstationerne. Han er en angriber, som har en masse selvtillid og kan score mål meget nemt. Lad os håbe, at han kan fortsætte den form, fortæller Huber.

Den danske landsholdsangriber kan fortsætte målformen på torsdag i Europa League.

Her møder belgierne Porto på hjemmebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P