
Komisk interview: Cornelius køber slet ikke præmissen
Andreas Cornelius og Viaplay-journalisten Kasper Marker var ikke ligefrem på bølgelængde, da sidstnævnte interviewede FCK-angriberen.

Lyngby Boldklub fik reduceret til 2-1 i det 88. minut i Parken søndag aften.
Efterfølgende lagde gæsterne pres på F.C. København, men uden held.
Alligevel har de fleste adspurgte FCK’ere medgivet, at det blev for spændende til sidst – og at man burde have lukket kampen tidligere.
Da Viaplay-reporteren Kasper Marker stillede Andreas Cornelius et lignende spørgsmål om kampens afslutning, købte FCK-angriberen den dog slet, slet ikke.
Andreas Cornelius, hvordan har du det på bagkant af en sejr, men også på bagkant af en fodboldkamp, som I ikke får lukket?
– Hvad mener du?, får Cornelius svaret med et grin, inden han fortsætter:
– Vi fører 2-0. Det er en lukket kamp, er det ikke? Eller hvad?
Men så scorer Lyngby til 2-1?
– Ja ja. Men de skal jo op at score to jo.
Derefter følger yderligere halvandet minuts interview, hvor de to aldrig rigtig finder enighed i noget som helst, inden stafetten bliver sendt videre til et studie fyldt med grinende eksperter.
FCK endte med at vinde opgøret 2-1.
Du kan se interviewet i videoen øverst i artiklen, hvor Andreas Cornelius i øvrigt heller ikke er helt enig i, at Lyngby-keeper Jannich Storch skulle have stået en decideret god kamp
