AGF-profil har ikke travlt: Superligaen passer mig godt
Felix Beijmo nyder livet i Aarhus og har ikke det mindste travlt med at tage næste skridt.
Felix Beijmo har nærmest siden dag ét været en profil i AGF.
I denne sæson står den svenske wingback noteret for en scoring og fem oplæg i 3F Superligaen.
Men selvom han lige nu oplever succes som en fast del af et tophold i dansk fodbold, så er han ikke i færd med at jagte en ny kontrakt på en endnu større adresse.
I et interview med Fotbollskanalen fortæller han nemlig, at han er ganske glad og tilfreds med sin nuværende situationen.
– Som fodboldspiller vil man selvfølgelig altid spiller på det højeste niveau, man kan. Lige nu har jeg halvandet år tilbage af min aftale her i AGF, og jeg prøver bare at tage det én kamp ad gangen og spille så godt som muligt i denne sæson.
– Så må jeg sætte mig ned med klubben og tale nærmere om, hvad de synes, og hvad jeg synes.
– Lige nu nyder jeg virkelig tilværelsen her, og jeg vil mene, at den danske liga står virkelig skarpt i Europa. Det kan man også se, når de danske klubber spiller i Europa.
– Der er også mange spillere, som, når de skifter herfra, får chancen og gør det virkelig godt i de store ligaer med det samme. Så det er virkelig en liga, som passer mig godt og der er ingen stress over at skulle noget andet, siger Beijmo.
Felix Beijmo blev købt fri af Malmö FF i sommeren 2023.
I de seks måneder forinden var han udlejet til Aarhus-klubben.
I alt står han noteret for 63 kampe i AGF-trøjen.