
To Chelsea-stjerner ikke med: Maresca forklarer
Hverken Pedro Neto eller Malo Gusto er med for Chelsea lørdag. Manager Enzo Maresca forklarer årsagerne bag.

Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix
Pedro Neto og Malo Gusto er normalt blandt Chelsea-manager Enzo Marescas udvalgte.
Lørdag er ingen af dem at finde i truppen til kampen mod Leicester.
Det skyldes dog ikke, at de er faldet i unåde hos manageren.
Det skyldes i stedet sygdom og en mindre skade.
– Malo fik det uheldigvis skidt i nattens løb, hvorfor han ikke er med i dag.
– Pedro fik et slag under landsholdspausen, og han har ikke været i stand til helt at ryste det af sig. Han er i bedring, men vi kan ikke risikere noget i dag, siger Enzo Maresca ifølge Chelseas egen hjemmeside.
Kampen mellem Leicester og Chelsea fløjtes i gang lørdag klokken 13.30.
