
Medie: United på jagt efter Bergamo-brasser
Ifølge Sky Sports har Manchester United udset sig en brasilianer i Serie A.

Atter en ny æra starter i Manchester United, hvor portugisiske Ruben Amorim tager over.
Og med en ny æra kommer nye spillere. Det er der i hvert fald noget, der tyder på.
Sky Sports sætter således United i forbindelse med en af Atalantas store profiler.
Det anderkendte medie beskriver nemlig, at ‘De Røde Djævle’ er yderst interesseret i Bergamo-klubbens brasilianske midtbanespiller Éderson.
Ifølge mediet kigger man i United efter forstærkninger til den centrale midtbane, og man er faktisk indstillet på, at en handel kan finde sted allerede i januar-transfervinduet.
25-årige Éderson har dog kontrakt med Serie A-klubben indtil sommeren 2027, hvorfor en eventuel handel kan gå hen at blive en bekostelig affære for United.
Den nye United-æra under Amorim starter officielt søndag klokken 17:30.
Her tager Manchester-klubben turen til Ipswich, hvor oprykkerne venter dem. Kampen kan ses på See.