
Sociedad bekræfter: Orri Óskarsson ramt af skade
Orri Oskarsson har pådraget sig en skade i kamp for Island, bekræfter Real Sociedad.

Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Orri Óskarsson måtte udgå efter 25 minutter, da Island tirsdag tabte til Wales.
Nu er den tidligere F.C. København-bomber vendt tilbage til sin klub, Real Sociedad.
Og undersøgelser bekræfter, at den 20-årige islænding er blevet skadet i benet.
Helt konkret i den nedre del af venstre skinneben.
Real Sociedad oplyser ikke, hvor lang tid den tidligere FCK-spiller forventes ukampdygtig.
Orri Óskarsson skiftede til den spanske klub i sommer, hvor det foreløbigt er blevet til to fuldtræffere i ni kampe i LaLiga.
Transferen indbragte F.C. København en betydelig sum, som også kunne aflæses i regnskabet. Læs mere her.
