Officielt: Carl Björk vender tilbage til Brøndby
Den svenske klub IFK Norrköping har netop offentliggjort, at svenskeren er færdig i klubben.
Opholdet i IFK Norrköping slutter for den her gang for Carl Björk.
Han var lånt ud fra Brøndby, og nu skal han tilbage til klubben fra Vestegnen.
Angriberen, som nu ikke skal være i sin barndomsklub, havde håbet på et bedre låneophold.
– Jeg vil takke alle i klubben for min tid, og det har været sjovt at vende tilbage til Norrköping, selvom det ikke er gået, som jeg har håbet.
– Nu håber jeg på en bedre fremtid, og så vil jeg ønske alle i Norrköping en god fremtid.
Sportsdirektøren Magni Fanni har rosende ord til den svenske angriber, og får også i samme ombæring sendt ros til Brøndby for det gode samarbejde.
– Vi vil takke Carl for indsatsen i klubben, og vi ønsker ham held og lykke i fremtiden. Vi vil også takke Brøndby for det gode samarbejde, fortæller Magni Fanni til klubbens hjemmeside.
Dermed skal Carl Björk tilbage på Vestegnen.