Newcastle-træner giver status på to nøgleprofiler
Callum Wilson og Kieran Trippier kan snart gøre comeback for Newcastle.
Både forsvarsspilleren Kieran Trippier og angriberen Callum Wilson har været fraværende for Newcastle i en længere periode.
Manager Eddie Howe har manglet Trippier i over halvanden måneds tid, og Wilson har været ude næsten hele efteråret.
Nu giver Howe en status på, hvor langt profilerne er fra et comeback.
– Wilson har det godt igen. Vi forventer, at han kan træne med resten af gruppen i dag. Om han bliver klar til kampen mod West Ham, får vi at se, siger manageren.
– Trippier er lidt foran. Han trænede med i går og havde det godt uden små eftervirkninger. Det var hans første træning, og nu må vi afvente for at se, hvor klar han er til weekenden.
Dermed tyder det på, at de to englændere ikke er langt fra et comeback.
Newcastle møder West Ham United mandag aften.