
Avis: Helenius var på vej tilbage – nu er der skidt nyt
AaB’s Nicklas Helenius har fået et tilbagefald, fortæller han til Nordjyske.

Nicklas Helenius har misset store dele af sæsonen med en lægskade.
Den 33-årige AaB-angriber har arbejdet hårdt på at vende tilbage til grønsværen.
Men nu lider den plan et knæk.
Nordjyske skriver fredag, at Helenius er har fået tilbagefald i sin genoptræning på vej mod comebacket.
– Det er mentalt hårdt. Jeg har sagt til mig selv, at med mindre der sker noget helt uventet, er det slut for i år for mit vedkommende i forhold til kampe, udtaler Helenius til det nordjyske medie.

Der resterer to kampe af 3F Superligaen på denne side af vinterpausen. Helenius har fået ni kampe for AaB i denne sæson, og markerede sig med to oplæg op til sin skade.
AaB spiller søndag mod Viborg og slutter året ude mod Brøndby.