Fire nederlag og en forlængelse: Jeg kunne ikke smutte nu
Pep Guardiola har forlænget sin aftale med Manchester City.
Nul point i de sidste fire kampe.
Det er næsten ikke til at tro, at Manchester City står uden sejr i de seneste fire opgør, men det er altså et faktum.
Det har dog ikke forhindret City i at forlænge med Pep Guardiola. Snarere tværtimod, fortæller stjernemanageren, som har underskrevet en toårig forlængelse.
– Jeg følte, at jeg ikke kunne forlade nu, så simpelt er det, udtaler Guardiola til Citys egne kanaler, og fortsætter:
– Spørg mig ikke om årsagen. Måske var de fire nederlag grunden, og jeg følte, at jeg ikke kunne forlade. Jeg følte, at klubben stadig ønskede mig, eller måske handlede det om, at vi var sammen, og det er derfor, vi underskriver.
City har tabt til Brighton, Sporting, Bournemouth og Tottenham, og Pep Guardiola er opsat på at bringe storholdet tilbage på vindende kurs, fortæller han.
– Vi er nødt til at komme tilbage igen, fordi lige nu ‘har vi den ikke’, og det er vores overordnet mål.
City kan slå tilbage lørdag, hvor Tottenham venter på hjemmebane i Premier League.