3F Superligaen

FCN fortjente sejren: Rösler ser særligt ét problem

Flere gange i sit interview efter kampen nævnte Uwe Rösler de manglende indlæg.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

– Vi fortjente det ikke.

Så hård er dommen fra AGF-træner Uwe Rösler efter fredagens sene nederlag til FC Nordsjælland.

Efter en lidt tilfældig afretning på kanten af feltet havnede bolden hos Milan Iloski, der sendte bolden ind bag Jesper Hansen. Et mål, der ærgrer AGF’s tyske cheftræner.

– Når du har sådan en præstation her, så skal du have styr på det basale, så du kan få et point med hjem. Det havde vi, indtil vi prøvede at trække offside i 92. minut.

– Når man gør det, sker de ting. Men ret skal være ret. De fik et straffe, og de skulle have haft et straffe mere. De fortjente sejren, de var bedre end os, det må vi acceptere, konstaterer Uwe Rösler.

AGF-træneren fremhævede flere gange i interviewet efter kampen, at han savnede én ting i offensiven.

Med Erik Kahl og Gift Links var det et fokus for AGF-mandskabet at få slået en masse indlæg.

– Vi havde for mange berøringer. Vi flyttede ikke bolden hurtigt nok. Vi sendte ikke bolden ind i feltet, når vi havde muligheden.

– Mod Nordsjælland bliver vi nødt til at få bolden ind i feltet. Vi har scoret mod Nordsjælland næsten hver gang på den måde, slutter Rösler.

AGF kan nu miste førstepladsen, hvis FC Midtjylland eller F.C. København henter point i denne runde.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P