Diks kom fra landsholdsdebut med knæskade: Skræmmende
Kevin Diks klandrer kun sig selv for den knæskade, han pådrog sig for det indonesiske landshold.
Et 0-4-nederlag til Japan og en knæskade oven i hatten.
Kevin Diks fik langt fra den landsholdsdebut for det indonesiske landshold, som han kunne have håbet.
I en duel med Liverpools japanske landsholdsanfører, Wataru Endo, overstrakte Diks sit venstre knæ og måtte allerede efter 41 minutters spil udgå i sin debut.
– Jeg vil kun klandre mig selv, for jeg tror, jeg var for aggressiv. Der skete noget i mit knæ, og det var lidt skræmmende, men jeg tror, jeg var meget heldig, fortæller Diks fredag til FCK TV.
Selvom Diks forlod nationalstadionet i Jakarta med is på knæet, så har forsvarsspilleren gode nyheder en uge efter kampen.
– Jeg har det fint. Det bliver bedre. Desværre blev jeg skadet, men det er også en del af fodbold. Nu ser jeg frem til næste kamp, og det bliver forhåbentlig på søndag.
Kig væk, FCK! Profil udgået med skade i landsholdsdebut– Forhåbentlig kan jeg træne med holdet i morgen, det får vi at se, men det skal respondere godt i dag. [..] Det bliver bedre skridt for skridt, og det afhænger af de næste par dage, men det ser godt ud, siger Kevin Diks.
Kevin Diks er født i hollandske Apeldoorn, og han har tidligere repræsenteret de hollandske ungdomslandshold på både U19-, U20- og U21-niveau. Hans mor stammer fra Indonesien, og det er derigennem han har mulighed for at repræsentere den sydøstasiatiske nation.
F.C. København møder søndag Lyngby hjemme i Parken.