Premier League

City-midt ude i flere uger – er vendt skadet retur

Pep Guardiola bekræfter skade til midtbanespiller på pressemøde fredag.

Guardiola laver salt bae
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Pep Guardiola må allerede undvære den skadede midtbanegeneral Rodri.

Og til lørdagens storkamp mod Tottenham er Manchester City også uden Mateo Kovacic.

Kroaten er ramt af en skade, oplyser Guardiola på fredagens pressemøde.

Kovacic har været afsted med det kroatiske landshold, og den 30-årige midtbanespiller er vendt skadet tilbage til det engelske.

Guardiola meddeler, at kroaten vil være “ude et stykke tid”, og anslår en skadesperiode helt op til en måned.

Kovacic i kamp for Kroatien
Foto: Damir Sencar/AFP/Ritzau Scanpix

Den spanske manager fortalte desuden, at John Stones og Manuel Akanji, som begge har døjet med skader, har trænet godt med.

Manchester Citys kamp mod Spurs spilles lørdag aften klokken 18:30 på Etihad.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P