3F Superligaen

AGF-formand slår fast: Klubben er ikke til salg

AGF’s bestyrelsesformand, Lars Fournais, fortæller, at man ikke har overvejet nogen tilbud fra udlandet.

Jacob Nielsen og Lars Fournais.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF er ved at ryge på udenlandske hænder.

Det offentliggjorde klubben fra Søhøjlandet tirsdag, og det har vakt stor opsigt rundt omkring i Fodbolddanmark.

Af den grund blev bestyrelsesformand i AGF, Lars Fournais, også spurgt ind til, om det kunne være noget for De Hviie.

Det har dog ingen interesse i Aarhus.

– Vi er jo egentlig til salg hver eneste dag på fondsbørsen, men det er noget helt andet, hvis man søger en betydende aktiepost. Det kan jeg ikke se, hvorfor vi skulle være interesseret i.

Jacob Nielsen og Lars Fournais.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Vi har kun én eneste grund til at være børsnoteret, og det er egentlig, så vi har muligheden for at hente kapital, hvis vi har brug for det. Det er meget smartere end at sælge ud af vores selvbestemmelse i AGF.

De Hviie ønsker nemlig at holde klubben på lokale hænder.

– Vi har en lokalt forankret ejerkreds, men vi er stadig lidt en folkeaktie, fordi vi har 10.000 aktionærer. Det giver den fordel, at vi har en ejerkreds, som vil AGF, og som er inde i AGF som langsigtede investorer.

– Der er ingen, der går efter en eller anden kortsigtet gevinst. Vi er her sammen, fordi vi vil være med til at udvikle AGF til noget større og noget endnu bedre, fortæller Lars Fournais til Viaplay inden kampen mod FC Nordsjælland.

Se hele interviewet i videoen over artiklen.

Kampen kan ses på TV3 Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P