Herrelandsholdet

U21-træner: De har grebet chancen på A-landsholdet

Steffen Højer har god grund til at være tilfreds med antallet af U21-spillere på Riemers landshold.

Steffen Højer under en af Danmarks U21-landskampe.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Mens Herrelandsholdet sikrede sig en plads i kvartfinalen af Nations League har U21-landsholdet også været i aktion.

Her er det blevet til nederlag mod Spanien og Tyskland i kampe, hvor U21-landstræner Steffen Højer har været uden syv spillere, der i stedet var udtaget til Brian Riemers A-landshold.

Særligt på venstre back har Højers tropper været leveringsdygtige med Victor Kristiansen og Patrick Dorgu, der ifølge U21-landstræneren begge har grebet chancen i de voksnes rækker.

– Det er ekstremt stort for de her drenge, siger Steffen Højer og uddyber.

– Jeg er glad for det på deres vegne, fordi jeg ved hvor meget hårdt arbejde, der ligger i det, og hvor meget det betyder for dem, at de kommer op på A-landsholdet, lyder det fra U21-chefen.

Patrick Dorgu er noteret for fire A-landskampe siden debuten i september, mens Victor Kristiansen siden sin debut sidste år har spillet 17 A-landskampe.

Og selvom de to venstrebacks nu begge er en del af Brian Riemers mandskab, er det ikke udelukket, at Steffen Højer i fremtiden kan gøre brug af dem.

– Det er klart, at det er svært at gå ind og tage en plads og aldrig komme tilbage, fordi de unges karriere vil gå lidt op og ned.

– Vi så det også med Daramy, som desværre blev skadet, og så fik vi ham med igen, forklarer Steffen Højer.

Til sommer skal Danmarks U21-landshold i aktion til EM.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P