Officielt: Michelsen forlænger med norsk klub
Jakob Michelsen forlænger sin aftale med Eliteserien-holdet.
HamKam nærmer sig overlevelse i Eliteserien i tredje sæson i streg med Jakob Michelsen i spidsen.
Danskerens aftale stod til at udløbe ved årsskiftet, og nu har den tidligere OB-cheftræner sat signatur på en ny aftale.
44-årige Michelsen forlænger med to år i HamKam, og det vækker stod glæde på bestyrelsesgangen i den norske klub.
– Vi har haft en rigtig fin dialog med Jakob over længere tid og har hele tiden været klar på, at vi ønsker mennesket, træneren og lederen med videre.
– Det er ikke tilfældigt, at klubben ser totalt anderledes ud, end da han tog over i 2022, siger Ronny Pedersen og kaster med flere store flotte ord efter Michelsen.
– Praktisk talt har alt ændret sig. Fra kultur til professionalitet til faciliteter og måden vi arbejder på.
Den 44-årige dansker kom til klubben i januar 2022, og har i tre sæsoner leveret på et niveau, som har sikret sig overlevelse i Eliteserien.