
Neuer udgik af træning – tvivlsom mod Jess Thorup
Manuel Neuer udgik fra onsdagens træning, meddeler Bayern Münchens cheftræner på pressemøde.

Når Jess Thorup og Augsburg gæster Allianz Arena på fredag kan det bliver med Bayern Münchens israelske målmand i kassen.
Daniel Peretz er torsdag den eneste målmand, som med sikkerhed kan spille fredag aften i Bundesligaen.
Reservemålmand Sven Ulreich er ude af truppen af personlige årsager, og Manuel Neuer døjer med en skade, oplyser Vincent Kompany på pressemøde.
– Manuel Neuer har en smule smerte i ribbenene. Vi må vente og se og håbe, at han kan spille i morgen. Vi forventer, at han bliver klar.
– Hvis ikke, spiller Daniel Peretz i morgen. Han har gjort det rigtig godt med landsholdet. Sven Ulreich er i øjeblikket ikke tilgængelig af personlige årsager, udtaler Kompany torsdag ifølge Bulinews.com.
24-årige Peretz har ifølge Transfermarkt blot stået en enkelt kamp i denne sæson, og det var for Bayerns andethold i den fjerdebedste række.
På torsdagens pressemøde fortalte Kompany også, at han har et godt kendskab til Jess Thorup.
Kampen fredag aften sparkes i gang klokken 20:30.