– Jubler altid når jeg scorer – også mod Barca
Den tidligere FC Barcelona-back fortæller, at han helt sikkert jubler, hvis han scorer mod Blaugrana.
En kedelig afsked.
I sommer sagde Marcos Alonso og FC Barcelona farvel til hinanden.
Den nu 33-årige venstreback spillede blot otte kampe i sin sidste sæson for Blaugrana efter et frygteligt skadesplaget år.
Lørdag aften tørner Alonso sammen med sin gamle arbejdsgiver, når Celta Vigo tager imod FC Barcelona.
Og i tilfælde af en Alonso-scoring, så bliver der altså ikke holdt tilbage med jublen.
Det forklarer den spanske venstreback ifølge Mundo Deportivo med forklaringen:
– Det har jeg altid gjort, når jeg har scoret.
Dog er det ikke fordi, at den tidligere Champions League-vinder bærer nag overfor Barca – tværtimod.
– Jeg har ingen grund til hævn. Sidste år havde jeg ikke nogen kontinuitet, og det var også svært på grund af skaden. Nu nyder jeg fodbold igen, og jeg er meget glad, og jeg glæder mig virkelig til kampen.
– Det er topholdet, og det er også der en klub som FC Barcelona hører til, lød det fra den tidligere Barca-back.
Du kan se, om Marcos Alonso finder netmaskerne mod FC Barcelona lørdag aften klokken 21:00, når kampen vises på TV 2 Sport X.
Tendensen tyder dog på, at det næppe bliver til, da han fortsat har sin første Celta Vigo-scoring til gode.