Godt nyt i Brøndby: Fire profiler træner fuldt med
Jesper Sørensen melder fire spillere klar til weekendens udekamp mod Sønderjyske.
Brøndby har været hårdt ramt på nøglepositioner i den her sæson, hvor de senest har manglet Nicolai Vallys, anfører Jacob Rasmussen og Filip Bundgaard.
Derfor har det været en kamp mod tid, hvilke profiler som cheftræner Jesper Sørensen råder over til søndagens kamp mod Sønderjyske.
Til torsdagens træningsbanen var flere af spillerne med i den fulde træning, og efter træningen kunne Jesper Sørensen melde fire spillere klar.
Nicolai Vallys, Kevin Tshiembe, Filip Bundgaard og Jacob Rasmussen er ifølge cheftræneren klar igen.
– Det er positivt at se dem på træningsbanen, og det gør det mere sandsynligt, at de kan spille søndag, siger cheftræneren til den fremmødte presse.
Derudover var der også status på målfarlige Mathias Kvistgaarden.
– Han er kommet tilbage fra landsholdstjeneste med lidt problemer i læggen. Det er ikke så voldsomt, men det bliver kapløb med tiden, om det bliver søndag eller først næste fredag, fortæller Jesper Sørensen.
Nicolai Vallys og Kevin Tshiembe er tilbage i truppen efter skaderne, som de pådrog i træningskampen mod Lyngby Boldklub.
Derudover er anfører Jacob Rasmussen og Fillip Bundgaard også blevet deres skader kvit, som de har døjet med op til landsholdspausen.
Sidstnævnte blev også fremhævet af cheftræneren.
– Han (red. Fillip Bundgaard) er klar igen, og han været på træningsbanen i den her uge. Det har været godt for ham at få lidt hvile, og nu ser det godt ud igen.
Brøndby spiller mod Sønderjyske søndag klokken 16:00 på Sydbank Park.