Nations League

UEFA bekræfter: Kosovo taberdømt efter udvandring

UEFA har vurderet skandalekampen mellem Rumænien og Kosovo.

Kosovo-spillere forlader banen.
Foto: George Calin/Reuters/Ritzau Scanpix
| Arena Naţională | 15 nov 202420.45
Rumænien
Rumænien
t v v v v
3 : 0
Slut
Kosovo
Kosovo
t t v v v

Nok skulle være nok.

Da Rumænien og Kosovo tørnede sammen i Nations League endte det i en stor skandale.

Kosovos spillere fik nemlig nok at de rumænske fans’ tilråb, hvorfor de udvandrede i protest. De vendte aldrig tilbage til grønsværen.

I kølvandet på skandalen har UEFA nu truffet en beslutning.

Således har man valgt at taberdømme Kosovo, som udvandrede, og dermed bliver Rumænien noteret for en 3-0-sejr.

Det er dog ikke en helt billig sejr for rumænerne.

UEFA har nemlig også tildelt det rumænske fodboldforbund bøder for samlet 954.000 danske kroner.

Derudover skal Rumæniens næste hjemmekamp spilles bag lukkede døre på grund af de racistiske og/eller diskriminerende opførsel fra sine fans.

Nogle af de tilråb, som skulle have provokeret det kosovoske landshold til at forlade banen lød blandt andet:

– Serbien, Serbien!

Det er særligt stødende, da Kosovo tidligere har vristet sig fri af Serbien, og i 2008 erklærede nationen sin uafhængighed, hvilket over 100 lande har godkendt. Rumænien er dog ikke et af dem.

Med skrivebordssejren vinder Rumænien suverænt Nations League C-lag gruppe 2 med seks sejre ud af seks mulige.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P