Officielt: Barca udskyder hjemkomst
Barca-fans må vente ydeligere på at vende tilbage til ikoniske Camp Nou.
FC Barcelona vender ikke tilbage til Camp Nou i dette kalenderår.
Den catalanske storklub havde i en længere periode anset december for at være den måned, hvor klubben endelig kunne vende hjem til Camp Nou.
Virkeligheden bliver dog en anden.
Klubben fra Barcelona har nemlig onsdag meldt ud, at tilbagevendelsen til hjemmebanen i bydelen ‘Les Corts’ er udskudt.
Årsagen til udskydelsen er, ifølge klubben, problemer med UEFA’s reglement.
– På grund af UEFA’s regler, der forhindrer et hold i at skifte stadion i den indledende fase af Champions League, har vi valgt at fortsætte med at spille på det olympiske stadion indtil denne fase er færdigspillet, bekræfter klubben ifølge MARCA.
I udmeldelsen italesættes ligeledes besværet og omkostningerne, der er forbundet med at holde to stadioner kørende på samme tidspunkt.
Derfor har klubben valgt at blive på Montjuïc-bjerget, hvor klubbens midlertidige hjemmebane er at finde.
Den catalanske klub har rettet blikket i mod opgøret, hvor Rayo Vallecano gæster Barcelona, da dette potentielt set kan blive dagen, hvor klubben, efter lidt over halvanden sæson, vender hjem til Camp Nou.
🔵🔴What the Camp Nou looks like as of today!
— CampNou Updates Live (@Obras_Camp_nou) November 19, 2024
[ November 19, 2024 ] pic.twitter.com/Fu7laWcDz0