Medie: Ny svensker i spil til at overtage for CV i Brøndby
Tidligere var det Martin Ericsson, der blev sat i forbindelse med det ledige job som fodbolddirektør.
Brøndby skal have ny fodbolddirektør.
Det er stort set det eneste, der ligger fast, for endnu har der ikke været nogen officielle meldinger om, hvem Carsten V. Jensens afløser bliver.
Jan Bech Andersen sagde dog i slutningen af oktober, at forventningen var, at klubben ville have en ny sportsdirektør på plads inden nytår.
Her forventer Brøndby ny sportsdirektør på pladsDen tidligere Brøndby-spiller Martin Ericsson er tidligere blevet nævnt i forbindelse med jobbet, og nu bringer norske VG et nyt navn til torvs.
Det norske medie mener nemlig at vide, at Oslo-klubben Vålerengas svenske sportschef, Joacim Jonsson, er blandt kandidaterne til det ledige sæde på den københavnske vestegn.
VG har i flere dage forsøgt at få en kommentar fra Jonsson, og den har de fået onsdag: Han ønsker ikke at kommentere på mediets information.
Joacim Jonsson i marts 2022, og selvom han dermed havde sin del af ansvaret for klubbens nedrykning sidste år, så har han ligeledes haft stor andel i den fuldstændig suveræne genoprykning til Eliteserien i år.
Jonsson har blandt andet hentet danske Carl Lange og Muamar Brajanac til klubben fra henholdsvis Vendsyssel FF og Randers FC.
50-årige Jonsson har tidligere haft forskellige roller i norske Fredrikstad.