Jones sluttede sin karriere på sidelinjen: Det var svært
Den tidligere Manchester United-stopper sætter ord på sit karrierestop.
– Min karriere slutter før, jeg har ønsket.
Sådan sagde Phil Jones til BBC Radio 5 Live, da han meddelte, at han indstillede sin karriere
Men den engelske stopper under radaren de sidste år af sin karriere, hvor han blev holdt fra grønsværen af skader.
– Det var svært at kapere, den måde det endte på. Det var ikke som jeg havde ønsket mig, siger Jones til CUPRA Pro Am Padel Tour 2024 i Manchester.
– Mit knæ gjorde det svært, og jeg boksede med det i mange år. Jeg kæmpede til den bitre ende.
Men på trods af den anonyme afslutning på karrieren, ser han tilbage på sin tid i professionel fodbold med stolthed.
– Jeg er stolt af min karriere, og hvad jeg udrettede. Det er, hvad jeg drømte om som dreng, fortæller Phil Jones.
Den nu 32-årige englænder nåede 229 kampe i Manchester United, mens han også står noteret for 27 optrædener på det engelske landshold.
Phil Jones meldte ud tilbage i august, at hans karriere var forbi som professionel fodboldspiller.