
Autocentralen Park er udsolgt til FCK-pokalbrag
Der bliver fyldt til bristepunktet på Autocentralen Park, når F.C. København slår vejen forbi.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Tre uger før kickoff er de røde lamper tændt på Autocentralen Park.
Kolding IF meddeler onsdag morgen, at den sidste billet er solgt til den første kvartfinalekamp i Oddset Pokalen mod FCK den 7. december.
Kolding indtager lige nu femtepladsen i NordicBet Ligaen og får sin sag for, når Jacob Neestrups tropper gæster det sydjyske.
Returopgøret i Parken spilles ugen efter, den 15. december.