AGF-midt om særligt prædikat: Har lært at leve med det
Nicolai Poulsen har lært at leve med prædikatet som hård hund, men han finder også inspiration hos andre spillere i jagten på at udvikle sit eget spil.
Det er svært at tænke på AGF, og klubbens nuværende succes, uden ikke at medtænke Nicolai Poulsen i denne sammenhæng.
AGF’s 6’er på midtbanen har efterhånden udviklet sig til en af de mest centrale brikker i Uwe Röslers taktiske puslespil, når han uge efter uge skal lægge brikkerne for at komme sine modstandere til kort.
Når jeg træner på banen og er i kamp, så har jeg kun ét mindset
Nicolai Poulsen, AGF
Og kort er også et element, som Nicolai Poulsen er særdeles velbekendt med. Således blev midtbanespilleren for nyligt den spiller i Superligaens historie, som har modtaget allerflest strafpoint.
Trods rekorden, som man kan vælge at anskue på forskellig vis, så er Nicolai Poulsen mere end bevidst om, at han har fået et bestemt prædikat hos særligt medierne. Noget, han dog har lært at leve med gennem tiden:
– Når jeg træner på banen og er i kamp, så har jeg kun ét mindset; Det er først og fremmest at løse den opgave, som jeg har fået af træneren og trænerteamet.
– Dernæst, så har jeg kun fokus på at vinde den pågældende kamp, siger Nicolai Poulsen og beretter, at det både er en styrke og en svaghed:
AGF-chef har indgået en særlig aftale med succesfuld søn– Det er en af mine stærkeste sider at kunne gøre det, men samtidig kan det også være en svaghed for mig, at jeg nogle gange måske vil det for meget.
– Nu nævner du selv, at jeg måske har fået det her prædikat om at være en hård hund, og nogen kalder mig sågar for et dumt svin.
– Men det er også noget, som jeg har skulle lære at tackle, så det ikke er en ting, der går mig på i hverdagen og som jeg tager med mig hjem. I stedet holder jeg fast i det, jeg er god til og leverer det inde på banen.
Selv medgiver Nicolai Poulsen også, at han er bevidst om typer som Stig Tøfting, Brian Steen Nielsen og Leon Andreasen, der tidligere også har huseret på den centrale midtbane i klubben, og som han deler nogle lighedstræk med:
– Nu nævner du selv koryfæer som Brian Steen Nielsen og Stig Tøfting, og de er selvfølgelig nogen, jeg godt ved, hvad de har haft af betydning for denne klub.
– Det er spillere, som jeg på en måde – jeg ved ikke, om jeg direkte afspejler mig i dem – men jeg ved da, hvad de har stået for, og hvad de har bidraget med i forhold til klubbens værdier, siger AGF’s nuværende midtbanemotor, der sagtens kan finde på at søge inspiration hos andre fodboldspillere i jagten på at udvikle sit eget spil:
– Jeg ser ikke op til nogle specifikke fodboldspillere, men det er fedt at sidde og se i fjernsynet, når der er dygtige spillere på allerhøjeste niveau der gør ting, som jeg kan suge til mig og forsøge at tage med i mit eget spil.
Nicolai Poulsen og resten af holdkammeraterne fra AGF, som i skrivende stund indtager duksepladsen i 3F Superligaen, skal nok engang i aktion fredag aften.
Her tager FC Nordsjælland nemlig imod aarhusianerne på Right to Dream Park i et opgør, som man kan følge direkte på TV3 SPORT og Viaplay med kickoff klokken 19.00.