Serie A

Serie A-dansker skal have ny cheftræner

Genoa oplyser tirsdag, at man har fyret klubbens cheftræner, Alberto Gilardino.

Alberto Gilardino som Genoa-træner
Foto: Genoa

Så gik den ikke længere.

Rygterne om en fyring af Alberto Gilardino nåede at svirre, og nu er det officielt.

Således oplyser Genoa tirsdag eftermiddag, at den italienske fodboldlegende er blevet fyret fra jobbet som cheftræner i klubben.

Dermed skal danske Morten Frendrup, der fra sin position på Genoas centrale midtbane er en markant profil i Serie A-klubben, have sig en ny cheftræner.

Der er ikke blevet oplyst om en afløser endnu.

Tidligere tirsdag kunne man dog læse, at en anden fodboldlegende, nemlig franske Patrick Vieira, skulle være blevet udset som Genoas kommende cheftræner.

Alberto Gilardino blev forfremmet fra U19-træner til førsteholdstræner i Genoa i slutningen af 2022.

Han efterlader klubben på en aktuel 17. plads i den bedste italienske række.

Hans sidste kamp i spidsen blev 1-1 hjemme mod Como.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P