
Real Madrid-profil har været under kniven
En stor Real Madrid-profil er blevet opereret.

Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
Real Madrid er hårdt ramt.
Eder Militao blev båret fra banen, da han led nok en korsbåndsskade i madrilenernes 4-0-sejr mod Osasuna.
Tirsdag har Los Blancos bekræftet, at den 26-årige brasilianer har været under kniven, og at operationen er gået godt.
Præcist hvor længe Militao må sidde ude er endnu uvist, men med al sandsynlighed er hans sæson slut.

Det efterlader Real Madrid i en ganske sårbar position, da man ellers kun har tre midtstoppere i førsteholdstruppen i form af Jesus Vallejo, Antonio Rüdiger og David Alaba.
Sidstnævnte er selv ude med en skade, men forventes at vende tilbage ved årsskiftet.