International Fodbold

FCK-talent fik debut for Algeriet: Ikke rigtig sunket ind

F.C. Københavns Amin Chiakha fik under den snart afsluttede landsholdspause debut for Algeriet, hvor han var på hold med et par særdeles store stjerner.

Amin Chiakha jubler under en FCK-kamp.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter at have været en fast del af de danske U-landshold, valgte Amin Chiakha for nogle uger siden at satse på Algeriets landshold i fremtiden.

Her fik den unge FCK-angriber i den snart overståede landskampspause så sin debut, da han blev skiftet ind på udebane i 0-0-kampen mod Ækvatorialguinea.

Selvom han har haft nogle dage til at reflektere over oplevelsen, så har han stadig svært ved at forstå det hele.

– Alle indtrykkene er ikke rigtig sunket helt ind endnu. Der er jo spillere som Riyad Mahrez og Said Benrahma. Det er folk, der har spillet i Premier League og har vundet AFCON. Det svarer til, hvis Danmark vinder EM, så det var utroligt fedt, siger han til F.C. Københavns egen hjemmeside.

Selvom det blot blev til to minutter i debuten, har det stadig sat sit aftryk i Chiakha:

– Det var en utrolig oplevelse. Jeg fik debut på udebane i Ækvatorialguinea. Der er forholdene ikke lige de samme som her, men det er noget, jeg har sagt ja til, og det er en fed oplevelse at få.

– På hjemmebane kom jeg desværre ikke ind, men det var helt utroligt. Vi gik ud på banen for lige at mærke stemningen to timer inden. Der stod allerede 45.000 mennesker, som bare sang, fortæller han.

Amin Chiakha nåede 22 kampe for diverse danske U-landshold.

I denne sæson står han noteret for fem kampe for FCK i 3F Superligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P