Efter meldinger om Yamal-tilbud: PSG afviser kategorisk
Den franske storklub vil ikke stå ved det bud, som Barcelona ellers fortæller, at PSG har afgivet.
Barcelonas præsident ville ikke nævne nogen klub.
Men det ville hans rådgiver gerne til El Chiringuito. Han var ikke bleg for at fortælle, at det var PSG, der bød på Lamine Yamal i forsommeren.
Den franske hovedstadsklub skulle altså have sendt et kæmpebud på den unge spanier kort før EM-slutrunden. Det er dog ikke noget, PSG selv kan nikke genkendende til.
Klubben vil nemlig ikke anerkende, at de skulle have sendt buddet på 250 millioner euro for at hente den unge spanier til Paris.
Barca-official bekræfter mega-bud på Lamine YamalFaktisk er PSG så sikre på, at de ikke har sendt et bud afsted, at de afviser “Én million procent” at være afsenderen af det flatterende tilbud. Det skriver L’Equipe.
Pariserne fortæller desuden, at de i sommerens transfervindue ikke havde råd til at hente den 17-årige spanier.
Franskmændene anerkender dog at have vist interesse, og at Luis Campos i sommeren spurgte ind til Yamals situation i FC Barcelona.
Dette er dog blot normal kutyme for Campos, der altid forsøger at skabe kontakter, og kan holde filer på transfermål åbne i flere år.
Situationen er altså ved at udvikle sig til en klassisk ord mod ord mellem to af de største fodboldklubber i verden. Men hvis det rent faktisk ikke var PSG, hvem var det så?